Det er vigtigt man kender sin race, dens behov og historie, for at få det optimale ud af sit venskab.
For en Staff er det bestemt ikke anderledes og vi gør, hvad der står i vores magt, for at oplyse så meget det overhovedet lader sig gøre, så ingen går herfra uden at vide de basale ting, og lidt til. Dertil kommer, at man bliver klogere for hver dag, og det gør vi også, så vores viden om racen bliver også mere og mere omfattende, som tiden går.
En Staffordshire Bull Terrier lærer man nemlig ikke "bare" at kende. Den viser konstant nye sider af sig selv - oftest til stor glæde for både hund og ejer. Selvfølgelig skal man ikke gå blind ind til racen og tro, at fordi man har haft mange hunde før, er det ikke noget at få en Staff. Man lærer uhyggelig meget om både hund og sig selv, når man først har haft denne race inde på livet.