ALLE hvalpe er skønne og pragtfulde, men ikke alle hvalpe passer til vores natur. Derfor opfordrer vi også til, at mens man er på udkig efter en lille ny, at man besøger flere kenneler, og får et indtryk af opdrætterne og deres hunde. Der er ingen garanti for, at de kommende hvalpe er som forældredyrene, men sindet kan som oftest spores hos de små, og jo bedre kontakt man har til sin opdrætter, desto bedre forhold får man til sin hund!

Så selvom man eksempelvis synes, at vores hunde ser fantastiske ud, så er det stadig vigtigt at få en snak eller to og besøge andre kenneler, for man skal få en følelse af, at man altid kan ringe, hvis det skulle brænde på, eller man er i tvivl om noget.

!! Søger man specifikt på hvalpe efter Staffordshire Bull Terriers, er der mere at tage højde for !!

Pr. 1/4-2010 er det et avlskrav, at der foreligger AD & HD status på hundene - inden parring!

Sørg iøvrigt også for, at din kommende hvalps forældre er testet for L2-Hga og HC !! Det er 2 sygdomme, som kan gøre livet svært for hunden, og meget omkostningsfuldt for dig som ejer. Din bonus kan så være, at opdrætter sørger for at teste for endnu flere ting, som f.eks Patella Lux og Øjenlysning, men da det ikke er et avlskrav, er folk i deres frie vilje til at vælge dette fra.

Du kan iøvrigt finde links til SBT Kenneler på
 SBT Danmark og Dansk Terrier Klub