|
For at en hund med stamtavle kan avlsgodkendes, skal den bl.a. udstilles. For nogle racer hører der også adfærds- og helbredsmæssige betingelser for en godkendelse. Ikke alle ønsker at udstille, mens andre lever og ånder for at vise deres hundes smukkeste sider frem. |
![]() |
![]() |
Hvis man går til udstilling med den klare forventning om, at man er en sikker vinder, kan man blive svært overrasket og frustreret, hvis forventningerne ikke opfyldes. Og det kan være tilfældet af flere årsager: Hunden kan have en dårlig dag, handleren kan også, dommerens præferencer svarer måske ikke helt til den type hund man stiller med, hunden kan være stresset af støjen og endelig kan hunden blive angst. Det værste man kan gøre, er at lade irritationen og frustrationerne komme frem overfor sin hund. Den vil huske det til næste gang man står i nærheden af en udstillingsring. Af gode råd omkring udstilling, kan vi især anbefale at man går til ringtræning med hunden. Den får en realistisk fornemmelse af, hvad det vil sige at være på udstilling, bortset fra larmen som kan være på selve dagen. Ved ringtræningen bliver hunden stillet op, så den viser alle de ting som en dommer kigger efter. Hunden vil blive rørt, som den vil blive det af dommeren på udstillingen. Derudover får man en masse rigtig gode ideer til, hvordan man kan vedligeholde træningen, så hunden ikke "glemmer" det. Op til selve udstilingen, bør man ikke stresse sin hund, med diverse øvelser og nye tricks. Den kan som regel ikke sortere, når den står i ringen, og skal vise sig fra sin bedste side. Derfor bør man ikke lave andet end ringtræning lige op til udstilling, så det er det eneste hunden har for øje. Der er massere af gode råd at finde på nettet hos raceklubberne og de stambogsførende organisationer, og som regel også hos opdrætter. |