Kennel Wenk Staff's Avls Politik

Vores tanke om avl er, at det skal være ren! hygge og fornøjelse. Det er muligt vi vil vælge at få hvalpe udstationeret, men det bliver kun hos folk, vi ville lægge vores egne liv i hænderne på. Ingen hunde kommer i avl hos eller med vores hunde, med mindre deres helbredsmæssige profil er i orden. Det betyder, at vi skal se status for L2-Hga og HC som skal være CLEAR. Status på HD samt AD er indført som avlsrestriktion, så selvom vi skulle finde os en hund i udlandet, som vil passe godt ind i linjerne, sker der intet før vi kender til HD/AD status.

Vælger man sin hvalp hos Kennel Wenk Staff's, vil der være ting, som skal tages under overvejelse:

  • Der afholdes jævnligt sammenkomst, for at udviklingen af hvalpene kan følges af alle nye familier og opdrætter.
  • Tæverne bør efter vores mening, ikke indgå i avl før de er 2 år, ikke parres med hanner uden stamtavle, og kun med egen race. (!)
  • For hannerne mener vi også, at de ikke bør indgå i avl før de er 2 år, ikke parres med tæver uden stamtavle, og kun med egen race. (!)
  • Derudover gælder det for hannerne, at hvis deres testikler ikke falder i pungen inden 8mdr, (hvis de er kryptochide) refunderes halvdelen af det betalte beløb.
  • Forældredyrene er testet for L2-Hga og HC med Genetically CLEAR resultat. Deres hvalpe er derfor ikke udsat for sygdommene, og de voksne hunde bør kun indgå avl med hunde, der er testet og dokumenteret Genetically CLEAR
  • Kan køber af en eller årsag ikke have hvalpen, har opdrætter førsteret til at købe den tilbage.
  • Er der påtænkt parring, skal opdrætter godkende avlsmateriale, da det er af største vigtighed, at der ikke opstår indavl, eller avl med syge hunde.
  • Vi forbeholder os retten til at afvise en køber, hvis vedkommende udviser en natur, vi ikke ønsker vores hvalpe skal opvokse i.

 

(!) I vores filosofi, bør ingen hunde indgå i avl, før de er omkring 2 år. Det skyldes, at den mentale modning først er ved at sætte sig til et resultat, som man kan begynde at regne for stabilt, når hundene runder ca 2 år. Enkelte hunde, egner sig ikke til avlsbrug før de er ældre, og så er det efter vores mening, synd at tvinge dem ud i en tilstand, de måske ikke er trygge ved. Derudover finder vi det vigtigt at værne om racens helbred og standard, så dette skal hvalpekøber også tage stilling til.

Vi opfordrer alle vores hvalpekøbere, til at gå til hvalpemotivation, og efterfølgende gerne lydighedstræning med hvalpen. Det skyldes, at den bliver godt socialiseret og stimuleret, og man får som ejer, en bedre fornemmelse af sin hund. Man lærer både egne og hundens grænser at kende, hvilket kan gøre venskabet på 10-15 år nemmere.

Når man er godkendt til at købe hvalp hos os, får man følgende med:

  • StaffBogen af Erik Westengaard (Udleveres inden hvalpen kommer hjem)
  • Stamtavle (Den kan ikke vælges fra) samt Ejerbevis
  • Sundhedsbog
  • Sele, halsbånd og snor - som hvalpen er bekendt med at bære
  • Legetøj - både nyt og "testet" af flokken
  • Hundeposer til den første tids gåture
  • Tyggeben/godbidder som hvalpen kender "hjemmefra"
  • Tæppe som dufter af flokken
  • Hvalpepakker med bl.a. foder, smagsprøver og information
  • Dvd med billeder fra parring til den lille flytter hjemmefra, samt billeder af forældrene

...dertil kommer et livslangt bekendtskab med os som opdrættere og hjælpende hånd. Vi står klar for vores hvalpe og deres familier...også når de små er blevet voksne.

 

Når vores hvalpe flytter hjemmefra, har de stiftet bekendtskab med den store verden, udenfor de trygge rammer i hjemmet. De har mærket græs under poterne, og har set fremmede hunde. De har kørt bil, hørt toget, og hilst på fremmede mennesker. Alle disse ting i kombination, er en vigtig ting for hvalpens evne til at modtage de nye omgivelser der møder den, hos dens nye familie. God socialisering kan ofte give en nem omstilling for hvalpen til dens nye hjem, og dette gør vi alt for, så det bliver en god oplevelse for alle parter