|
Arthos er den skønneste hanhund, med en helt fantastisk farve - Fawn. Han er yderst lærenem og villig for at behage. Hans sprog er meget tydeligt, og ikke til at tage fejl af. Han udfordrer og tester sine omgivelser, men er også i stand til at modtage input. Der er ingen tvivl om, at Arthos rummer alle de bedste egenskaber fra hans forældre. Selvom hans farve er blevet mørkere med tiden, er han stadig lysere i pelsen end hans søskende - og sin far. Dog taler hans kropsbygning for, at han bliver en flot dreng ligesom Hooch, så vi er forståeligt meget stolte af lillemanden. Da han fik alder til at stille i Babyklassen, viste Arthos et stort talent i ringen på en udstilling. Han nyder at trisse rundt og vise sig frem, og har indtil videre gjort det rigtig flot. |
![]() |
![]() |
Et CERT på vejen mod at blive Dansk Champion er det blevet til, og Arthos fortsætter til de sidste to er i hus, og han kan pryde sig med den flotte titel. Han er meget nysgerrig omkring grænser, og udfordrer dem også. Dog ikke mere, end han evner at falde til ro og slappe af, selvom der er gæster. Arthos nyder tiden, hvor vi træner - uanset om det er lydighed eller ringtræning. Han lader til at synes det er skønt at behage sin fører, og hans evne til at tage imod og omsætte til handling, er virkelig imponerende for en hanhund, med hormonerne udenpå pelsen. Arthos' temperament blev sat på en prøve, da Dina's 2. kuld blev født, og har klaret det til største udmærkelse! Nussede rundt med hvalpene og deltog i opdragelsen, i det omfang Dina ønskede hans tilstedeværelse. Forlod hvalpegården på forlangende og var gennem Dina's drægtighed også meget forsigtig, på trods af hans undren over, at hans mor ikke orkede at hoppe rundt som hun pejede. Han har uden tvivl et fantastisk sind og er Staff med stort S Hvor vidt vores kongemand en dag skal være far, vil tiden vise. Det betinger at den rette lille pige kommer forbi. |